Sammen om science

Tag familien gratis med på Experimentarium

OBS! ALLE PLADSER ER OPTAGET!

---

Vil I være en af de næste familier fra Rødovre eller Gentofte kommune, som nu – helt gratis – får mulighed for oplevelser med leg, naturvidenskab og teknologi på Experimentarium? Så tilmeld jer her på siden og bliv Experimentarium-familie. Vær opmærksom på, at tilbuddet er for familier, der ikke er vant til at komme på Experimentarium.

OBS! ALLE PLADSER ER OPTAGET!

—

Naturvidenskab er for alle, og Experimentarium inviterer familier fra Gentofte og Rødovre kommune, som ikke plejer at besøge os, til at blive Experimentarium-familie.

Har I lyst til sammen at blive stærkere til science og få fælles oplevelser ud over det sædvanlige?  Hvis I har børn i alderen 6-12 år, så meld jer til at blive Experimentarium-familie. Resten af familien er mere end velkommen til at deltage, hvad enten de er 2 eller 92 år gammel.

Om Experimentarium-familier

Med projektet Experimentarium-familier ønsker Experimentarium at vække interesse for naturvidenskab blandt børn og unge – og måske endda inspirere dem til at vælge en uddannelse inden for området.

Projektet strækker sig over 5 år og er støttet af Villumfonden.

Fem gratis besøg på Experimentarium

Som Experimentarium-familie bliver I inviteret til at komme gratis på Experimentarium i alt fem gange. Sammen leger og udforsker I naturvidenskaben og undersøger fx hvordan kroppen fungerer, hvordan man blæser de største sæbebobler, og hvor langt en modelbil, I selv har bygget, kan køre.

Det er gratis at deltage i Experimentarium-familier, og I bestemmer selv, hvem I vil kalde jeres familie. De eneste krav er blot, at der minimum er en voksen og et barn mellem 6 og 12 år med, og at I kan forpligte jer til at deltage alle fem gange.

Hvornår foregår det?

Jeres første besøg på Experimentarium er fredag den 6. september 2024 klokken 16.00 – 20.00, hvor vi byder på fælles middag.

De næste besøg ligger i disse weekender, hvor I skal kunne deltage enten lørdag eller søndag:

  • Den 26.–27. oktober 2024
  • Den 11.–12. januar 2025
  • Den 29.-30. marts 2025

OBS! ALLE PLADSER ER OPTAGET, OG VI HAR LUKKET FOR TILMELDINGEN!

 

Sansetunnelen på Experimentarium

Sansetunnelen på Experimentarium. Foto: David Trood.

Praktisk

Praktiske oplysninger følger, når jeres tilmelding er bekræftet.

Læs om handikapforhold på Experimentarium

Har I spørgsmål, er I velkomne til at skrive til os på: familier@experimentarium.dk.